3. juni 2022

NOVA5 besøger Lyskilden

I slutningen af april var NOVA5 på besøg på vores boligprojekt Lyskilden placeret på Lyskær i Herlev. På vores tur i byen blev det hurtigt tydeligt, at Herlev er i gang med en rivende udvikling med bl.a. den kommende letbane, renoveringen af bycenteret og udvidelsen af hospitalet for ikke også at nævne området omkring Lyskær. Og med udviklingen følger også en stigende efterspørgsel efter nye boliger.

NOVA5 er arkitekt for AG Gruppen i forbindelse med opførelsen af Lyskilden. Nybyggeriet vedrører et nyt boligområde på Lyskær i Herlev med en flot og intim kommende gårdhave i midten med legeområder, gårdhave og et stort drivhus, der er skabt til det uformelle møde blandt beboerne. Projektet omfatter 231 boliger, der opføres efter certificeringen DGNB i Guld. På nuværende tidspunkt er de første 72 boliger færdige og gennemgår i øjeblikket en ekstra kvalitetssikring.

Byggeriet er bygget til mennesker og er skabt med omtanke for miljø, socialt samvær og med fokus på materialer. Gennem hele projektet har vi arbejdet med at skabe rum for fællesskabet blandt de kommende beboere samt have fokus på sundhed & motion. I samarbejde med AG Gruppen har vi været en del af udviklingen af Lyskilden helt idé til virkelighed.

Det er fantastisk at se, hvordan et kvarter som dette i Herlev, der er præget af at være et gammelt industrikvarter, nu kan tilført ekstra liv. Området har gennem de sidste knap 10 år gennemgået en større udvikling, hvor der er kommet flere boliger til – Hertil har NOVA5 også været totalrådgiver på boligprojektet Glødelampen fra 2015, der også ligger i dette kvarter.” fortæller Hanne Vinkel Hansen, der er Direktør i NOVA5.

DGNB og bæredygtighed

Lyskilden har netop opnået DGNB Guld-certifikat, og den holistiske tilgang til bæredygtighed i DGNB-certificeringen gør, at projekteringen og udførelsen er kommet ”hele vejen rundt” i bæredygtighedsparametre.

Det helt store fokus for dette projekt er materialevalget. Der er kun indbygget sunde materialer på Lyskilden, og der har lagt et stort stykke arbejde i at udvælge materialer med lav afgasning og uden skadelig kemi i. Hertil har der også været kontrolarbejdet, så vi er sikre på, at det er de rigtige materialer, der kommet ind i bygningen.

Et andet fokuspunkt er processen – Involvering af de rette parter og sikring af en bæredygtig byggeplads med god dokumentation af kvalitet i udførelsen. I udearealerne er der brugt meget energi på at skabe de rette rammer for de fremtidige beboere med en blanding af private og fælles opholdsarealer og -aktiviteter på grunden.

DGNB-certificeringen har dermed bidraget til, at det er et kvalitetsbyggeri, som de fremtidige beboere flytter ind i.

Om udformning af Lyskilden

På Lyskilden er materialerne været i fokus sammentid med, at vi har skabt harmoni og variation i boligområdet. Formålet med bebyggelsen er at puste liv i området og formidle skalaspringet mellem de større infrastrukturer og erhvervsbebyggelser til kolonihavebebyggelsen.

Boligbebyggelse består af altangangsbygninger og trappeadgangsbygninger, som er udført i klassiske nordiske materialer. Facaderne er udført i lyse teglsten, som udvalgte steder suppleres med let facadebeklædning i træ for at etablere en varm og human facade. Der er etableret murværk udført som grid, der giver struktur i facaden og som giver en ro og ramme for placeringer af døre og vinduer i facaden. Denne struktur er fortsat rundt om gavle og videre i altangangenes fællesarealer, hvor tegl/betonsøjler danner en lignende struktur. Mod det grønne gårdrum er teglfacaden glat, murværk uden grid og altanernes indbyrdes placering etablerer en rolig; men levende facade med plads for beboernes individuelle udfoldelser.

Fælles for alle boliger er adgang til egen altan/terrasse. Derudover er der etableret altangange med små lommer, der fungerer til uformelle møder og fællesophold. På den måde bliver altangangene til mere end adgang til boligerne, og med sin disponering med større udkragede altaner og sin materialet indbyder til ophold, både privat og fælles.

Stuelejlighedernes private haver, adskilt med lav bevoksning mod det grønne gårdrum og mod gadesiden udføres boliger i stueetagen med en kantzone med beplantning, som sikrer overgangen mellem det offentlige og boligens mere private rum.

Gårdrummet

Bebyggelsen skal lægger sig omkring et indre grønt gårdrum med mindre private opholdshaver og større altaner, der vender ud mod gårdrummet og dermed sikrer et fællesskab for beboerne, hvor alle kan følge med i det liv, der leves i bebyggelsen.

Gårdrummet bliver en dynamo for bebyggelsen og indrettes med fællesaktiviteter som væksthus, træer, beplantning, hængekøjer, legeplads, petanque og bænke m.m. En lille torvedannelse er adgangen til det grønne gårdrum. Bebyggelsens fælleshus er placeret ud til det lille torv, så der både er ophold ude pa torvet og inde i fælleslokalet. Placeringen er valgt ud fra et ønske om at skabe liv og uformelle møder over hele dagen, så det gode naboskab fremmes. Der etableres to væksthuse med mulighed for fælles aktiviteter. Et placeres i det semiprivate område på tagterrassen, og et placeres pa terræn i gårdrummet.

Der har dog været lidt udfordringer med vandafledningen på stedet, da jorden er leret, og vandet derfor ikke kan trænge nemt igennem. Derfor er der lagt et stort forsinkelsesbassin ned i jorden, som samlet vand fra overfladen og aflede det langsomt ud til kloarken.

27. maj 2022

Galgebakken - Vestegnens Christiania renoveres

En kombination af uhensigtsmæssige byggemetoder ved Galgebakkens opførelse, store driftsomkostninger til vedligeholdelse af Galgebakken, samt skimmeludfordringer har ændret på realiteterne for beboerne på Galgebakken. På baggrund af dette har mange valgt at fraflyttet, hvilket også har været tydeligt, da hver sjette bolig stod tom inden projektets start.

Der har været mange dialoger og løsningsforslag til, hvordan vi bedst muligt har kunne nedbringe områdets høje energiforbrug og mindske risikoen for skimmel, men fælles for dem alle er, at det har været omfattende og dyre forslag. Derfor var der behov for at lave en livscyklusanalyse, der kunne give svar på, om det ud fra både økonomiske og miljømæssige forhold kunne svare sig at rive ned og bygge forfra frem for at renovere Galgebakken.


Galgebakken er Danmarks hidtil største boligrenoveringsprojekt, som udføres i et tæt samarbejde med BO-VEST, Galgebakkens beboer, NOVA5 Arkitekter, WSP Danmark, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Eggersen Miljø og Sundhed, Marianne Levinsen Landskab og Enemærke & Petersen. Gennem hele projektet har bæredygtige løsninger været centralt, hvor fokus har været at mindske miljøbelastningen og sikre lang levetid for materialer, hvilket er vurderet gennem en livscyklusanalyse.

Det fysiske renoveringsarbejde er først startet i februar i 2022, men siden 2013 har NOVA5 arkitekter været aktive på Galgebakken i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen for Galgebakken.

I begyndelsen af projekter tilbage til 2013 var den anslået værdi på knap 450 millioner kr., men da det viste sig, at tiltagene i den oprindelige helhedsplan ikke var tilstrækkelige for at hindre skimmelangreb, blev projektet udvidet betydeligt. Det betød en stigning i budgettet, så den endelig anlægsværdi steg til 1,3 mia. kr. På baggrund af dette stod det samlede projektteam og beboerne nu overfor spørgsmålet om, hvorvidt det bedst kunne svare sig at rive ned og bygge nyt eller om Galgebakken skulle renoveres. Derfor blev der udført en livscyklusanalyse for at vurdere de miljømæssige belastninger i begge løsninger. Vurdering derfra viste, at en renovering af de nuværende bygninger var mest forsvarligt i forhold til miljøbelastningen, hvilket samtidig sikrede visionen om et levende, attraktivt og nyrenoveret område, hvor den oprindelige arkitektoniske grundide er bevaret, hvilket også har været meget væsentligt for beboerne.

LCA og bæredygtighed

Livscyklusvurderingen er lavet ud fra en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkeringer for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger relateret til anvendte byggematerialer samt specifik driftsenergi. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse påvirkninger mest muligt i hele levetiden.

LCA-vurdering pegede på, at miljøbelastningen i forhold til materialeforbruget ville være lille ved renovering, men at energiforbruget ville være højt, hvor nybyggede boliger typisk er mere energieffektive. Dog er det påpeget i analysen, at Galgebakken efter 42 år mødte et ”breakeven”-punkt, hvor renovering herefter er mere fordelagtigt end nybyg, da miljøbelastning for bygningernes levetid vil være væsentlig mindre. Den viden har hjulpet til at prioritere, hvordan bygningens design kunne optimeres bedst muligt i forhold til at efterlade det mindst mulige.

Bevaring af eksisterende beton

På trods af den udskiftning der har været i det engagerede beboerdemokratiet gennem årene, har det altid været et ønske fra beboerne at fastholde den karakter og det miljø, som der er på Galgebakken. Derfor er der også taget afsæt i dette i det nuværende renovering, da Galgebakken er et ikon inden for det almene boligbyggeri. Men med et ønske om at skåne miljøet mest muligt valgte BO-VEST og totalrådgiverteamet at bibeholde de eksisterende betonelementer, der stod tilbage i råhusene, efter, at de er blevet grundigt rengjort for PCB og tungmetaller.

Baggrunden for dette valg bygger blandt andet på, at cement- og betonindustrien udgør ca. 8 % af de globale CO2-udledninger. Det betyder, at der er et stort behov for bremse det stadigt stigende forbrug af ny cement og beton, samt undgå det forbrug og den økonomi, der lå i at nedrive og genanvende den eksisterende beton.

Ved at renovere Galgebakken og derigennem bevare de eksisterende betonelementer i råhusene i det nye byggeri skaber vi et cirkulært byggeri, hvor der er stort fokus på at reducere energi- og ressourceforbruget samt mindske CO2-udledningen.

Brugerinvolvering og -proces

Udover den dialog, som der har været siden 2013, med beboer og Bo-VEST, hvor ønsker og mulighederne har været op til overvejelse, så har det også været muligt for beboerne selv vælge alt fra køkkenudformning, farver og kvalitet til flisebelægninger i egne haver. Udover at det er til beboernes glæde, så kan det også ses som et tiltag til at fastholde Galgebakken som et attraktivt boligområde. BO-VEST varetager styring af beboertilvalg og den det omfattende genhusningsprojekt.

Der er i Galgebakken tradition for et omfattende og aktivt beboerdemokrati, hvilket har medført, at der fra beboerside er nedsat et byggeudvalg med en række underudvalg, der har haft forskellige ansvarsområder, f.eks. facader, baderum, haver og udearealer samt ventilations. NOVA5 har stået for beboerprocessen med både byggeudvalg samt de enkelte fokusgrupper og har løbende koordineret dette med projekter. Gennem hele udførelsen på Galgebakken har der været fokus på at undgå spild i form af materiale og CO2-udslip. Derfor har vi i samarbejde med beboerdemokrati valgt at genbruge den opførte prøvepavillon, som viser et eksempel på en tilgængelighedsbolig. Prøvepavillonen bliver derfor genbrugt i udvidelsen af fælleshuset, da det vil sparre boligforeningen for yderligere omkostninger ved at opføre på ny.

Galgebakken som boligområde

Galgebakken blev opført som alment boligbyggeri i 1973 og var dengang et ekko af byggerier som f.eks. Kartoffelrækkerne og Brumleby i København: et lavt, tæt byggeri, der skulle øge kommunikationen mellem beboere og naboer. Derfor blev der bygget gårdhuse og rækkehuse i to planer med små stræder imellem. Hele området blev opført i tidens moderne materialer og med egne børneinstitutioner, købmand og 1300 hektar Vestskov som nabo, blev Galgebakken en hel landsby for sig selv. Dette er et attraktivt trækplaster for mange beboer og er det stadig i dag. På Galgebakken er beboersammensætningen meget forskellig og der er en større social spredning end normalt for alment boligbyggeri, hvilket går området særligt attraktivt.

Bebyggelsens udformning har givet plads til udvikling af et fællesskab med mange sammenkomster og traditioner, hvilket gør bebyggelsen til en levende enhed. Det bilfrie område og de mange legepladser og beskyttede stræder giver gode muligheder for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser.
Det var de oprindelige arkitekters ide at kombinere mange fællesarealer, fleksible stisystemer og at bryde grænserne mellem offentligt og privat rum. På den måde fungerer Galgebakken som en by i en by med små boligfællesskaber i de smalle stræder med ca. 10 huse i hver.

Dermed kan man sige, at intentionen med Galgebakken er lykkes, da der er plads til fælles mødesteder og nærvær i boligrækkerne og på fællesområderne – præcis som intentionen også er på Christiania i København.

19. maj 2022

Praktikant som Bygningskonstruktør hos NOVA5

Olivia fortæller om sit praktikophold som bygningskonstruktør på Danmarks største renoveringsprojekt på Galgebakken hos NOVA5.

Som praktikant hos NOVA5 bliver du en del af et tværfagligt projektteam på renoveringsprojektet Galgebakken med tilknytning til tegnestuen og får tilkoblet en mentor, som vil følge dig gennem hele forløbet.

I NOVA5 indgår du i tegnestuens projekterings- eller udførende teams, hvor du sammen med kollegaer indgår i løsningen af opgaver.

Vores mål er, at vores praktikanter både dygtiggøre sig og bliver rustet til arbejdet i en arkitektvirksomhed. Derfor er det vigtigt for os, at de stifter bekendtskab med alle byggeriets faser og de forskellige værktøjer, vi bruger i den forbindelse - herunder bl.a. Revit.

19. april 2022

Ensomhed i almene boliger

Ensomhed er et stigende problem, og der er flere og flere, der rammes af det. Men hvad kan man gøre for at forhindre ensomhed i almene boligområder?

“Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. (...) Utilstrækkelige sociale relationer øger risikoen for tidlig død - konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet.” - Kilde: Ældre Sagen bekæmper ensomhed i befolkningen - forekomst og metodiske overvejelser. Mathias Lasgaard & Karina Friis, 2015


Ensomhed er et samfundsproblem, der rammer mennesker på tværs af aldersgrupper og koster samfundet flere milliarder om året. I den almene sektor bor flere beboere alene, og gennemsnitsalderen er højere sammenlignet med resten af befolkningen.

Der findes ikke et konkret tal for omfanget af ensomhed i den almene sektor, men det anslås, at en væsentlig del af ensomhedsproblemstillingen også gælder mennesker, der bor i almene boliger.

Gennem de seneste 25 år er husstande bestående af én person steget med 57%. Det er en udvikling som særligt ses i den almene boligsektor, hvor 56% af husstandene i dag bebos af én enkelt beboer. Dette skal sammenlignes med resterende befolkning, hvor enlige tæller ca. 38% i alt.

Ensomhed må dermed siges at være et reelt problem i denne type boliger.

Løsningsmuligheder på ensomhed

Almene boliger, der er opført før 1975, som ikke har fået en helhedsrenovering sidenhen, er kendetegnet ved at være nedslidte og utidssvarende i forhold til indretning og indeklima, og de har ofte flere byggetekniske udfordringer. Samtidig har flere af denne type almene boligområder et mere monotont udtryk, som for mange er mindre attraktivt.

Hvis man tager udgangspunkt i NOVA5s projekter på henholdsvis Tjørneparken og Galgebakken, så er det en central del af begge projekter at bygge til de mennesker, som bor i boligområderne samt at forebygge ensomhed.

Folk betragter Tjørneparken som parcelhuse. Det vil sige, at de lukker sig inde [i deres eget hjem]” fortæller formand for Tjørneparken, Jørgen Knudsen, der sammen med resten af foreningen i Tjørneparken også ønsker et mere socialt fællesskab i området. Det er den samme tendens, som NOVA5 har set på Galgebakken, hvor byggeriet ellers fordrer til, at beboerne skal få et mere nært forhold til deres naboer og have lyst til at bruge områdets faciliteter.

På baggrund af det har NOVA5 arbejdet med følgende for at skabe fornyelsen af boligområderne og formindske ensomheden:

Bolig: Det er essentielt, at beboernes livsglæde og trivsel i boligen er god, da det danner grundlag for den enkeltes deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også de fleksible indretningsmuligheder og plads, som især gør sig gældende ved tilgængelighedsboliger, som kan understøtte beboere på flere forskellige stadier i livet.
De 2-etagers rækkehuse på Tjørneparken er relativt små, derfor bliver der indarbejdet en generel udvidelse med en ny havestue, der udover at udvide opholdsarealet i stueetagen, giver mere dagslys ind i boligen og skaber direkte sammenhæng mellem ude og inde. Det er et stort ønske blandt beboerne, at der er flere mindre boliger og gerne tilgængelighedsboliger. Derfor er det valgt at dele gavlboligerne i to med et vandret lejlighedsskel, hvilket betyder nye tilgængelighedsboliger i stueplan og nye 1- til 2-rums boliger på 1. sal.

På Galgebakken var alle boligerne svært ramt af blandt andet skimmelsvamp og mange af beboerne var derfor fraflyttet området.
På baggrund af det blev det besluttet, at stort set alle boligerne blev tømt for inventar helt ind til den rå beton. Det har medført, at man endelig kan få bugt med skimmelsvampen og de andre skadelige stoffer for så at bygge op igen inden i den eksisterende skal og skabe et sundt og behageligt sted at bo. Derudover bliver de små pavillonboliger revet ned til fordel for nye og lidt større tilgængelighedsboliger.

Kantzonerne: Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man stadig kan være privat i sit eget hjem og være synlig for andre beboer. At kunne se sine naboer og mærke liv i boligområdet skaber en afslappet atmosfære og tryghed blandt beboer. Altaner og vinduer er et godt middel til at forlænge det private ud til fællesarealerne, hvilket øger trygheden, fordi man lærer hinanden bedre at kende. Gode kantzoner skaber liv i stueetagen langs bygningen. Det aktiverer udearealerne og giver muligheder for at møde naboer.

Gode kantzoner er indbegrebet af Galgebakken. Her har nogen boliger egne havner med lavt hegn og der er gode stisystemer og små stræder, hvor beboerne næsten er tvunget til at lære hinanden at kende og interagere med hinanden. Det skaber liv i øjenhøjde, hvor beboer kan relatere til hinanden.

Det er erfaringer, som vi ligeledes har gjort brug af på Tjørneparken, hvor der i høj grad også er arbejdet med gode kantzoner. Her er gode fællesområder er med til at skabe en fælles identitet, da disse skaber flere sociale netværker på kryds og tværs af beboergrupper. Der er ligeledes arbejdet på gode opholdsmuligheder langs stier og kanter, hvilket inspirerer til møde og udveksling blandt beboere. Det er afgørende for, at beboerne støder på hinanden og opleve liv i området. Det gør, at man med succes kan løfte det sociale fællesskab i afdelingen.

Fællesarealer: Med forskellige funktioner på fællesarealerne understøtter man en levende afdeling, hvor der er plads til at mødes og være aktive sammen med andre beboere. Det gør det trygt at skabe sociale relationer.

Fællesarealerne på Galgebakken er helt unikke, fordi det er et bilfrit område, hvor der er plads til udvikling af et fællesskab, hvilket skaber en levende enhed. De mange legepladser og beskyttede stræder giver nogle mulighed for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser, hvorfor Galgebakken tit bliver opfattet som en hel landsby i sig selv.

Fokuspunkter i NOVA5

I forbindelse med forebyggelse af ensomhed er sociale renoveringer NOVA5’s hjerte. Vi har altid fokus på Samvær, Sammenhæng, Variation og Samarbejde i det arbejde, som vi udfører.
Ligesom ved alle vores tidligere projekter tager vi vores erfaringer med videre i NOVA5s andre projekter. På Galgebakken, hvor brugerinvolveringen har været høj, har vi gjort os en masse erfaringer, hvor vi er kommet helt til tæt på beboerne og har fået en indgående forståelse af de behov, som de mennesker har. Det har blandt andet ført til en udvidelse af fælleshus og fornyelse af pavillonboligerne.

NOVA5s kernekompetence er brugerinvolvering. Vi bygger til mennesker, og vores mål er altid at skabe et sted for samværet, hvor folk har lyst til at opholde sig. Vi oplever gang på gang, at det gode liv i boligområderne er afhængigt af sociale initiativtagere, der kan involvere alle beboere i forskellige fællesskabsgrader, aktivitetstyper og tidspunkter. Derfor vil vi også være med til at gøre det nemt at være sammen.

Vi arbejder på at skabe sammenhæng mellem det fysiske, det sociale og det organisatoriske, da det skaber de bedste, langtidsholdbare løsninger. Det er afgørende i en god renoveringsproces, at de fysiske og sociale tiltag understøtter hinanden.

Med variation mener vi, at boligerne i boligområder skal variere i boligtyper, funktioner, byrumstyper og fælles faciliteter. Gennem en renovering kan man sætte startskuddet til at skabe en mangfoldig afdeling, hvor der bor flere forskellige typer af mennesker.

Hvis en renovering er gået godt, er det et resultat af et bredt samarbejde mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne og rådgiverne. En social renovering foregår i et samspil mellem de fysiske forandringer, det sociale liv i afdelingen og driften - både før og efter renoveringen. På den måde kommer man helt ind under huden på alle interessenter i området og man får en dyb forståelse for de behov, som alle parter har.

NOVA5’s mål med renovering af almene boliger er at styrke mulighederne for sociale fællesskaber og skabe bedre rammer for det gode boligliv.


* Tjørneparken er i øvrigt udvalgt til Realdanias udviklingsarbejde til kamp mod ensomhed. Den sociale renovering er støttet af Landsbyggefonden og Realdania.

Eksempler på sociale renoveringer med NOVA5:
https://socialerenoveringer.al...
https://socialerenoveringer.al...

12. april 2022

Nyt medlem i NOVA5

Den 1. april er Amalie Tilma startet i NOVA5, hvor hun er ansat som arkitekt, men ikke i den klassiske forstand. Med et stort fokus på bæredygtighed er Amalie særligt optaget af hvordan arkitektur, kultur og natur gensidigt påvirker hinanden.

Amalie blev uddannet som arkitekt fra Det Kongelige Akademi i sommeren 2021, fra programmet Architecture and Extreme Environments og har siden da arbejdet freelance på en række udviklingsprojekter af klimatisk og humanistisk karakter.

Amalies tilgang til arkitekturen er eksperimentel og holistisk forstået på den måde, at hun kigger på flere parametre end blot selve bygningen. For hende er det afgørende at forstå sammenhængen mellem arkitektur, kultur og natur i samtalen om bæredygtighed. Derfor er det også vigtigt, at det politiske aspekt som fx verdensmålene og de mål, som vi har sat for CO2-reduktionen, bliver en integreret del af arbejdet.

Amalie har det seneste år boet i et bofællesskab på Sydfyn hvor drømmen om det landlige liv fik lov til at udfolde sig, men ønsker nu at bruge hendes viden aktivt i lidt større byggeprojekter, hvor er der mulighed for at indtænke klimabevidsthed på helt nye måder.

I NOVA5 er Amalie lige nu i gang med en renoveringsopgave i Svaneke på Bornholm, hvor hun skal være med til at puste nyt liv i boliger, som tidligere har været små fiskerhuse. Dog skal hun på længere sigt være med til at fokusere og nytænke arkitektur, med fokus på klimaet og mennesker.

9. marts 2022

Nye mennesker til NOVA5

Velkommen til Mikkel

(Nederst til højre på billede)

Den 1. november 2021 startede Mikkel hos NOVA5 Arkitekter, hvor han er ansat som arkitekt. Mikkel arbejder på nuværende tidspunkt på et boligprojekt i Herlev og en renoveringsopgave på Bornholm.

Mikkel blev færdiguddannet på Det Kongelige Akademi i 2011 og har siden da været tilknyttet en række tegnestuer, herunder Gottlieb Paludan Architects, PLH Arkitekter, Årstiderne Arkitekter og har desuden været selvstændig, inden han landede hos NOVA5 arkitekter.

Mikkel har over 10 års erfaring fra det private erhvervsliv, hvor han har været projektleder, på større bolig- erhvervs- infrastruktur- og forsyningsprojekter. Han har solide kompetencer inden for projektudvikling og projektstyring, stor viden om bæredygtigt og ressourcebevidst byggeri, såvel som digital ekspertise i bl.a. BIM, Revit, Rhino og ArchiCAD. Siden 2020 har han tilegnet sig ny viden om øget bæredygtighed i byggeriet, opnået gennem teknologisk innovation, effektiviseret konstruktion og optimeret materialeforbrug.

”Jeg har fundet en ny base hos NOVA5 Arkitekter, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig i projekterne. Det inspirerer mig at kunne arbejde på kryds og tværs af projekter sammen med mine dygtige kolleger.” siger Mikkel.

Velkommen til Kawun

(Øverst til venstre på billede)

Den 8. november 2021 blevet Kawun ansat hos NOVA5 som projekterende bygningskonstruktør. Her er han allerede blevet en aktiv del af renovationsprojektet ’Munkevangen’.

Kawun er dimitteret fra KEA, men har også haft fornøjelsen af et udlandssemester i Milano på Politecnico di Milan. Kawun har derudover haft et praktikophold hos Dorte Mandrup Arkitekter.

”Jeg er utroligt beæret over at være en del af NOVA5 Arkitekter, og få muligheden for at formidle kvalitetsfyldt arkitektur i samarbejde med utrolig kompetente kollegaer. Som Bygningskonstruktør i NOVA5 har jeg allerede været med til at løfte samtlige af mine faglige kompetencer. Derfor er NOVA5 det perfekte sted for mig – Her har jeg plads til at videreudvikle mine færdigheder og blive til den bedste mulige konstruktør!” fortæller Kawun.

Til hverdag bor Kawun på Nørrebro, der er en tilstødende bydel til tegnestuen. Når Kawun ikke er på arbejde, så bruger han sin tid på musik, design og sport, men er også stor fan af at udforske byens adskillige kulturmuligheder med sine venner, og få en masse nye indtryk.

Velkommen til Caroline

(Øverst til højre på billede)

Caroline startede i NOVA5 arkitekter den 1. december 2021, hvor hun som Bygningskonstruktør projekterer både skoler, boliger og institutioner og er en del af tegnestuens projekteringsteam, som hjælper med tegnestuens mange nye projekter.

Caroline har tidligere været ansat i ak83 arkitekter, hvor hun også var en del af deres projekteringsteam, men ønskede nye udfordringer i samme stil, som de projekter NOVA5 er på og søger.

”For mig er det vigtigt, at jeg kan se mig selv i projekterne, og at der er plads til at forbyde sig og blive klogere. I NOVA5 får jeg mulighed for at være kreativ og finde løsninger, som er bygbare ude på projekterne. Det er altafgørende for mig” siger Caroline.

Til dagligt bor Caroline på Frederiksberg og nyder at cykle igennem byen til og fra arbejde. Hun interesserer sig meget for det kulturelle liv i København og bruger mange timer på at udforske byen i weekend.

Velkommen til Maria

(Nederst til venstre på billede)

Den 1. marts 2022 er Maria Chas Overgaard startet i Nova5 og skal være PQ- og kommunikationsansvarlig, hvor hun er blevet en aktiv del i akkvisitionsholdet ifm. at lave forhåndsaftaler og PQ’er. Derudover skal Maria løse tegnestuens kommunikative opgaver og projekter – helt fra hjemmeside til Sociale Medie-håndtering.

Maria er uddannet med en kandidat i Kommunikation og har erfaring fra forskellige ingeniørvirksomheder og entreprenør, hvor hun har besiddet lignende roller og har bistået ledelsen med forretningsudvikling og kunderelationer. Senest har Maria været ansat i WSP Danmark A/S, hvor hun alene var ansvarlig PQ-koordinator og deltog aktivt i tilbudskoordineringen på tværs af byggeri, forsyning & infrastruktur og miljø.

Maria fortæller: ”Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang hos Nova5 – at arbejde for en arkitekt er ikke nær så firkantet som hos fx ingeniører. Derfor håber jeg på, at jeg i Nova5 kan udfolde min kreativitet gennem kommunikation og forsøge at gøre Nova5 til en tydelig stærk arkitekt i Danmark.”

Maria bor på Østerbro et stenkast fra tegnestuen og cykler dagligt til og fra arbejde igennem fælledparken. Maria er gift med Morten, der er journalist og sammen har de Anna på 2 år. De elsker at bruge byen og dets tilbud og nyder at udforske hele København på weekend-gåture gennem byen.

6. januar 2022

FREDERIKSGÅRD SKOLE - EN SPECIALSKOLE VUNDET

SÅ ER DET NYE ÅR SKUDT GODT I GANG! I forlængelse af vores igangværende skoleopgaver for Københavns Kommune – Heibergskolen og Strandvejsskolen, har vi VUNDET opgaven om modernisering og udbygning af Frederiksgård Skole - en specialskole, der primært har elever med generelle indlæringsvanskeligheder og en mindre afdeling for børn med autisme og ADHD.

NOVA5 tager allerede nu fat på opgaven som totalrådgiver i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører som underrådgiver. Vi glæder os endnu en gang over at kunne bringe vores erfaring og viden om undervisningsmiljøer og læring i spil for at skabe gode inspirerende inkluderende rammer - denne gang for elever med særlige behov på Frederiksgård Skole.

15. december 2021

NY RAMMEAFTALE UNDERSKREVET

Odense kommune skal også i fremtiden være kendt for stærke lokalsamfund med skolen som omdrejningspunkt for liv og fællesskab. Vi er stolte af at fortælle, at vi for nylig har underskrevet én ud af tre rammeaftaler med Odense kommune, hvor vi over de næste fire år skal være med til at løfte denne opgave gennem renovering og modernisering af 30 folkeskoler og tilhørende lokalområder for 625 mio. kr.

Vi glæder os til at tage fat på de spændende opgaver i samarbejde med lokale kræfter hos Arkitektfirmaet Arne Birk, Land+ samt Hundsbæk & Henriksen.

9. december 2021

PRÆKVALIFICERET ØRESTAD SYD - KLUBHUS OG BANER

Vi er sammen med Dines Jørgensen & CO. og LYTT blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på en ny opgave, hvor Københavns kommune skal etablere klubhus og baner i Ørestad Syd. I takt med at bydelen har udviklet sig og der er kommet flere borgere til, er der efterspørgsel på fodboldfaciliteter – rådgiver skal sammen med bygherre og interessenter skabe et nyt fodboldcentrum i bydelen, med tilhørende klubhus- og omklædningsfaciliteter samt en landskabelig plan for området.

Vi glæder os til at tage fat på tilbudsarbejdet!

11. oktober 2021

PRÆKVALIFICERET

NOVA5 er sammen med EKJ Rådgivende Ingeniører prækvalificeret til at modernisere Søndermarksskolen på Frederiksberg.

Frederiksberg Kommune planlægger en visionær strategi om fremtidens skole, hvor der vægtes højt på bæredygtighed og inddragelse af børn, forældre og lærere i beslutningsprocessen. Det svarer til vores erfaring og viden om grøn udvikling og samarbejde mellem bygherren og brugere - vi glæder os til at dykke ned i opgaven.