Tjørneparken

Tjørneparken i Rødovre er en stor almen boligbebyggelse opført i perioden 1957 – 1959. Bebyggelsen består af 176 to-etagers rødstensrækkehuse og 22 et-plans gulstensrækkehuse fordelt på ens, parallelle stokke, der ligger vinkelret på den centrale Rådmand Billes Vej. De synlige letforskudte endegavle er et af bebyggelsens mest markante motiver.

NOVA5 har udarbejdet og gennemført helhedsplanen for en omfattende renovering, der ikke kun adresserer de fysiske forbedringer, men også skaber større diversitet i beboersammensætningen. Tjørneparken blev udvalgt som en del af Realdanias udviklingsarbejde til kamp mod ensomhed. Den sociale renovering er støttet af Realdania og Landsbyggefonden.

Derudover har Helhedsplanen fokuseret på gennemgribende indvendig fornyelse, nye indgangspartier og havestuer. Derudover udskiftes eksisterende terrændæk som følge af skimmelangreb, og der indrettes nye køkkener og baderum.

Type: Totalrådgivning, Almene boliger  / Bygherre: Lejerbo  / Sted: Rødovre  / Landskab: Lassen Landskab  / Ingeniør: EKAS rådgivende ingeniører  / Størrelse: 228 boliger, ca. 19.500 m²  / Anlægssum: ca. 350 mio. kr.  / Status: Afleveret

Fremtidssikring

De relativt små boliger er udvidet med nye havestuer og tidligere uopvarmet indgangsområde er inddraget i boliger. På indgangssiden er der etableret nye skure. En del af gavlboligerne deles med vandret lejlighedsskel til en ny tilgængelighedsbolig i stueplan, og nye 1-2 rum boliger på 1.sal.
De markante gavle er isoleret og fornyet med ny beklædning af teglskaller, så bebyggelsens markante træk af gentagelse fastholdes, men er udført i et nutidigt formsprog uden at tage afstand fra den eksisterende bebyggelse.

Havestuer og skure er udført som præfabrikerede elementer for at forkorte byggetiden på pladsen, og minimere gener for beboerne.
Terrænet er behandlet udfra LAR principper, så bebyggelsen beskyttes med overfaldevand.
I forbindelse med helhedsplanen udarbejdede NOVA5 ny lokalplan for bebyggelsen, så det i forbindelse med renoveringen bliver muligt at indarbejde en del fremtidssikring.

Projektet er generelt blevet til i nært samarbejde med Lejerbo’s projektleder, og byggeudvalget samt beboerne.

Brugerproces og materialer

Boligområdet er støttet af Landsbyggefonden og sammen med Realdania har NOVA5 skabt masser af små mødesteder, ændring af indgangsforhold og placering af skure samt beplantning, så vi succesfuldt har kunne løfte det sociale fællesskab i afdelingen.

Mock up

I projekteringen samarbejdet NOVA5 med entreprenør, om mock up af indgangsparti ved endegavle, som var beklædt med træelementer, men er i udførelse endt med et andet resultat med vinduesparti og trappe til repos til 1. sal.

Indledende tanker og skitser

Tjørneparken bar præg af at være nedslidt og utidssvarende i forhold til indretning og indeklima samt var ramt af byggetekniske udfordringer. Derfor har det været centralt i NOVA5s projekt på Tjørneparken at bygge til de mennesker, som bor i boligområderne og at forebygge ensomhed.

Folk betragter Tjørneparken som parcelhuse. Det vil sige, at de lukker sig inde [i deres eget hjem]” fortæller formanden for Tjørneparken, Jørgen Knudsen, der sammen med resten af foreningen i Tjørneparken også ønskede et mere socialt fællesskab i området. Det er en tendens, som NOVA5 ser, hvor beboerne ønsker et mere nært forhold til deres naboer og har lyst til at bruge områdets faciliteter.

Derfor har NOVA5 fokuseret på:

- Boligen, der er essentielt for, at beboernes livsglæde og trivsel i boligen er god.
- Kantzonerne er vigtige at have fokus på, så beboerne oplever, at de kan være privat i sit eget hjem sammentid med, at de kan være synlige for andre beboer.
- Fællesarealer skal have forskellige funktioner, der understøtter en levende afdeling, hvor der er plads til at mødes og være aktive sammen med andre beboere.

Det gør området mere trygt at skabe sociale relationer.

Før

Fotos fra før renovering fra 2018.

Tjørneparken var præget af stor grad af ensomhed blandt beboerne. Man ønskede at skabe et større fællesskab og mere gennemsigtighed, da området var indrettet med høje hække og anonyme fællesarealer, som i mindre grad blev brugt.