Lundebo

For at Greve Kommune skal kunne overholde pladsgarantien vedr. pladsanvisning til daginstitutionsområdet, udvider kommunen daginstitutionen Lundebo med to børnegrupper.

Lundebo består i dag af fire børnegrupper med både vuggestue- og børnehavebørn, vis-a-vis Tune Skole Lunden. Lundebo udvides ind i eksisterende lokaler i Tune Skole.
Den eksisterende bygning er fra 1977, men er delvist ombygget i 1992. Ud over etablering af nye børnegrupper, opgraderes det eksisterende produktionskøkken, så det kan rumme madproduktion til flere børn og voksne.

Derudover udskiftes grundbelysning og personalefaciliteter udvides. Opgraderingen omfatter også en ny liggehal og overdækning for de ekstra børnegrupper samt skur til barnevogne, nyt affaldsområde ved parkeringsplads og etablering af kiss-and-ride zoner ved parkeringspladsen. legepladsen udvides.

Se mere: Tune Skole

Type: Daginstitution, totalrådgivning  / Bygherre: Greve Kommune  / Sted: Greve  / Landskab: Thing Brandt Landskab  / Ingeniør: Kim Olsson  / Størrelse: fire institutioner samlet i en 2.000 m²  / Anlægssum: 9 mio. kr.  / Status: Afleveret 2019