Vibenshus Skole

Den prisvindende transformation af Vibenshus Skole har været med til at lette presset fra det stigende elevtal på Østerbro. Udover renovering og ombygning af den eksisterende skole er der opført en ny stor tilbygning til nye basislokaler og faglokaler med sin helt egen arkitektur. På den eksisterende skole er overflader og installationer generelt opdateret, så skolen overalt fremtræder nybygget. Det er lykkes at udnytte de sparsomme københavnske kvadratmetre optimalt fx gennem dobbeltudnyttelse af arealer, aktivering af skolens sportshal over dagen og boldbane og ophold på taget. Alt sammen gennemført med materialer og rumligheder, der får skolen til at virke meget mere åben og lys end før.

Bygherre: Københavns Kommune, KEjd  / Sted: Østerbro, København  / Landskab: Thing Brandt Landskab  / Ingeniør: Lemming & Eriksson  / Størrelse: 1.500 m² nybyg og 6.000 m² ombygning  / Anlægssum: 110 mio. kr.  / Status: Indviet 2016

Festlig indvielse af Vibenshus Skole i høj sol

Solen bragede ned fra en skyfri himmel, da Vibenshus Skole igår sendte hundredevis af balloner til vejrs på Østerbro. Til indvielsen af den totalrenoverede og udbyggede skole var hele to københavnerborgmestre, Frank Jensen og Pia Allerslev på pletten.
Den festlige begivenhed afrunder 5 års strålende samarbejde mellem skolen, Københavns Kommune og rådgiverteamet bag opgraderingen. Og NOVA5s Hanne Vinkel takkede for den positive ånd. De vigtigste kritikere - eleverne - viser stor begejstring for deres nye skole.

Se TV2 Lorry her