1. august 2022

Nyt ansigt i NOVA5

Kort før sommerferie den 1. juli har vi i NOVA5 haft fornøjelsen af at byde Natalie Kitchell velkommen.

Natalie er ansat hos NOVA5 som Bygningskonstruktør og er allerede startet på Galgebakken, hvor hun vil være fysisk til stede sammen med resten af vores team på pladsen. Her vil hun varetage diverse opgaver, men vil også være ansvarlig for det videre arbejde, der er lavet ifm. udvidelse af beboerhuset.

Natalie er uddannet bygningskonstruktør fra Kea i København og interesserer sig inden for boliger, og det at skabe et sted, hvor beboerne kan leve og skabe sociale relationer:

”Jeg interesserer mig meget for funktionalitet, arkitektonisk kvalitet og brugerens oplevelse i byggeriet. Derfor synes jeg også, at boliger er super spændende, fordi man får stor indflydelse på menneskers liv, og hvordan de kommer hinanden ved. Derudover vil jeg gerne lære mere om renovering, da jeg tror, vi vinder en hel masse i forbindelse med bæredygtighed ved at genanvende det der allerede eksistere, og give det nyt liv eller transformere det.” forklarer Natalie.

Natalie kommer fra en lignende stilling hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Her har hun arbejdet med dispositionsforslag, myndighedsprojekter og hovedprojektering af boligbyggeri. I det seneste år har hun siddet med en tagboligrenovering i Valby og derefter med projektering af NHN (Nyt Hospital Nordsjælland) i Hillerød, hvor hun hovedsageligt beskæftigede sig med Kompletteringer og Storkøkkenet (Servicebyen), som skal levere maden til patienterne på hospitalet.

17. juni 2022

Idrætten og Sportens sammenhæng med Arkitekturen

Ifølge Dansk Psykolog Forening er tætte relationer og fællesskaber afgørende for, om vi som mennesker har det godt. Mennesker har brug for at opleve, at vi er en del af noget. Det at være en del af social integration slår behov som frisk luft og motion, når det gælder indvirkning på levetid. Forskellige studier har vist at tætte relationer og det at indgå i et fællesskab har stor betydning for vores mentale sundhed. Det er bevist, at den enkeltstående og mest afgørende faktor for, om vi mennesker lever et langt liv, er social integration. At vi føler os som en del af en sammenhængende gruppe og er integreret med mennesker omkring os – både de nære og dem, vi møder i løbet af dagen.


I Danmark har vi i høj grad fokus på betydningen af daglig motion og sund kost som værende afgørende for vores fysiske velvære. Dog er behovet for fællesskaber, samvær og at høre til, en mindre kendte faktorer for den enkeltes trivsel og levetid. Her kommer sport og kultur ind i billedet.

Sport og kultur involverer mange forskellige variationer af mennesker. Det gælder alle fra butiksassistenter til den kongelige familie. På den måde er sport og kultur en platform, hvor alle kan mødes på lige fod uden fordomme eller skæl imellem sociale klasser.

Sportshaller og arenaer bliver tit fokuspunktet for en storslået oplevelse, som samler tilskuer. Det er samlingspunktet for en alsidig og altomfavne oplevelse, som man kan deltage i og skabe fællesskab og tryghed i hinanden.

De sportslig og kulturrelaterede kvaliteter

Historisk set har sport og kultur altid være et samlingspunkt for mennesker, hvor kultur udvikles og der skabes sammenhæng mellem mennesker, by og sted. Idrætten er et af de få tilbageblevne fora, hvor socialt samvær kan foregå på tværs af aldersgrupper, hudfarve, tro og sociale skel. Her kan mennesker stadig finde identitet og fællesskab i en samtid, hvor individualismen vokser. Derfor har sporten gode chancer for at blive et offentligt samlingspunkt, som har ført til stor arkitektoniske bygningsværker såsom eksempelvis stadions, arenaer, forenings- og fælleshuse og meget andet.

Stadions, arenaer, fælleshuse og andre lignende kulturelle institutioner må derfor medvirke til at skabe liv og kan i nogen tilfælde øge interessen for et særligt sted, hvilket yderligere kan skabe udviklingsmuligheder, der er til gavn for hele området.

Det Blå Rum ved Fuglesang Sø i Herning bruges både af de lokale idrætsforeninger, skoler og institutioner samt lokale borgere og andre besøgende. Der er plads til både de organiserede frilufts- og idrætsaktiviteter ved vandet og til de spontane aktiviteter i det grønne. På den måde tilfører huset stor social værdi til lokalområdet i Herning, vil danne rammerne om nye blå og grønne oplevelser i kommunen.

På den måde kan man sige, at det Blå Rum på samme måde som andre sports- og kulturinstitutioner er blevet et samlingspunkt i byer og er dermed også limen, der samler brugerne. Det skaber liv, tryghed og sammenhæng i området sammentid med, at det også kan skabe nye udviklingsmuligheder for området både økonomisk og socialt.

Arkitektur

Arkitekturens hensigt er at give menneskene fodfæste i tid og rum. Den giver mulighed for at åbne eller lukke for forskellige former for livsudfoldelse. Idræt er som livsudfoldelse i bevægelse afhængig af stedernes art. Det handler om tid, krop, bevægelse og rum. Forholdet mellem arkitektur samt sport og kultur handler om at vise, hvordan samspillet mellem disse aktiviteter og arkitekturen hjælper til at iscenesætte en forståelse af deres betydninger for menneskers socialisering og kulturelle udvikling.

Sport- og kulturvenues skal have funktionalitet for øje sammentid med, at oplevelsesmomentet bliver vedligeholdt og fordrer til interaktion gennem arkitekturen. Det er sammenhængen mellem sport, krop, kultur, arkitektur og fysisk planlægning, der er centrale i udformning af projekter i denne klasse.

Funktionaliteten har været afgørende for det Blå Rum. Inddragelsen af borger og kommende bruger har givet værdifuldt input til aktiviteter og projektets udformning via brugerworkshops og generel inddragelse. Hertil fandt er der anvendt vedligeholdelsesfrie, langtidsholdbare samt miljøvenlige materialer og bygningerne er udført med grønne tage og integrerede solpaneler for at mindske miljøaftryk og ressourceforbrug. Igennem den større brugerproces er det Blå Rum blevet skabt sammen med de mennesker, som skal bruge stedet, hvilket både kan ses og mærkes, da det er et hus, der er båret frem af entusiasme for fællesskab samt sport og kulturelle oplevelser.

Sport og kultur skal smedes mens ilden er varm

Der er tegn på forandring i samfundet i forhold til sports- og kulturbegivenheder. De er identitets- og fællesskabsskabende og er derved en af de lettest omsættelige og mest eftertragtet varer. I dette århundrede har sports- og kulturaktører en enestående mulighed for at kunne indtage fremskudte positioner i byerne. Det gælder både de store multiarenaer, såsom Parken, Aarhus Stadion, Royal Arena, Randers Arena mv. og de mere ydmyge faciliteter såsom foreningsfaciliteter så som det Blå Rum, fitnesscentre og idrætshaller. Det skyldes blandt andet, at sport og kultur er tilbageblevne fænomen, hvor mennesker mødes på tværs og skaber relation til hinanden.

Lige nu sker også en større udvikling i samfundet, da flere generationer ønsker mere balance mellem arbejde og fritid. Denne gruppe har et større behov for at omgås med andre mennesker og skabe interaktioner, som stimulerer det sociale og som kan opstå via fysiske Communities. Det gør det nærliggende at udforske mulighederne for at skabe flere steder for sports- og kulturevents.

NOVA5 om sport og kultur

I dag opfattes begrebet idræt som det overordnede begreb for bevægelse, leg, motion og sport, hvilket er nøgleelementer i det meste af NOVA5 arbejde, hvad enten det handler om undervisningsbyggeri eller sport.

I NOVA5 forsøger vi at skabe arkitektur, der har naturlige sammenhænge mellem faciliteter, så brugerne mødes og inspireres på tværs af sportsgrene og kulturelle events. For os er sport og kultur uadskillelig fra arkitekturen og skaber helhed i alle menneskers liv. Desværre er det kun få arkitekter i Danmark, som har formået at skabe nytænkende arkitektur. Her har NOVA5 erfaret at søge inspiration, gode ideer og få adgang til den nyeste viden gennem i internationale netværk, tidligere projekter og samarbejder.

NOVA5 fokuserer på funktionaliteten. Det, at mennesket i form af publikum, professionelle idrætsudøvere og artister skal kunne mærke, at arkitekturen fungerer i praksis, og hvor der er fokus et smidigt flow og korte arbejdsgange for de ansatte ved at tænke bygningernes funktioner sammen.

For at dette kan lykkes, kræver det et godt samarbejde med brugerprocesser, som er målrettet behov og ønsker, som understøtter de funktioner som sport og kultur besidder. Det drejer sig om at skabe en forståelse mellem de tværfaglige erfaringer og de samfundsmæssige refleksioner, der danner vilkår for arkitekturen og byen præcis som ved udformningen af det Blå Rum. Der har intet været overladt til tilfældigheder, da alle huset funktioner bliver benyttet.

Det er forståelsen af betydningen af menneskers møde med hinanden og det aftryk begivenheder har på menneskerne, der er afgørende for et godt projekt af denne karakter. Det handler om at synliggøre menneskers socialisering, civilisering og selvopfattelse i det moderne velfærdssamfund, hvilket sker i mødet mellem tradition og bevægelse, mellem dem der har viden og erfaringer, og den ungdom der har vitaliteten og styrken til at skabe nye visioner.

Det er tydeligt at se, at vi allerede er i gang med at skabe en tæt relation mellem sportshaller og skoler og institutioner. Det skaber netværk og samvær i lokalområdet. Denne udvikling har NOVA5 allerede arbejdet med på en række projekter:

Skoler/institutioner

- Dalby GF
- Espergærde Idrætsby
- Tove Ditlevsens Skoles sportshal

Stadions og andre aktivitetsfaciliteter

- Helsingør stadion
- Multihal i Greve – IGLO
- Hørsholm idrætspark og skøjtehal

10. juni 2022

Otterup Seniorhus

På Fyn tæt ved mundingen af Odense Fjord ligger Otterup. Byen har været beboet i flere tusinde år og dens historie strækker sig helt tilbage til vikingetiden, hvor Danmarks største vikingegrav er fundet. Otterup har gennem de senere år udviklet sig fra landsby til stationsby og har i dag ca. 5.000 indbyggere.

Otterup har siden 1970’erne gennemgået en revitalisering fra, at der lå gårde ud til byens hovedgade til de fleste i dag er erstattet af nye byggerier - bl.a. Otterup bibliotek, som er nabo til Otterup seniorhus. I forlængelse af dette besluttede Kommunalbestyrelsen, at det eksisterende Seniorhus i Otterup skal nedrives, og at der opføres et nyt Seniorhus på samme sted i nye og tidssvarende fysiske rammer, som er tilpasset brugernes behov. Den nye arkitektur, som skal skabe rammerne for det kommende seniorhus, har til formål at værne om byens historie, i respekt for den eksisterende kontekst, gennem formgivning og materialevalg.

Livskvalitet og nye aktiviteter

Formålet med Seniorhuset i Otterup er at skabe livskvalitet og en meningsfuld hverdag for kommunens seniorer og førtidspensionister. Seniorhuset skal skabe mulighed for gode aktiviteter, fester og udflugter. Huset skal skabe trygge rammer, hvor seniorer og førtidspensionister har lyst til at komme, og hvor man oplever nærhed, hensyntagen og mulighed for at skabe relationer, lære nyt og udvikle sig ud fra den rehabiliterende tankegang.

På baggrund af dette vil det nye Seniorhus blive opført i to plan, hvor der er rum og plads til aktiviteter såsom finværksted, musik og sang, IT, grovværksted, køkken og motion. Derudover er der fællesarealer og cafeområde til sociale aktiviteter, som frit kan bruges.

Ydelser og status

For totalrådgiver Arne Birk har NOVA5 udarbejdet skitser af seniorhuset og varetaget en involveringsproces med kommune og bruger, hvor vi, gennem flere møder med arbejdsgrupper fra Seniorhuset i Otterup, har udarbejdet et ideoplæg til det nye Seniorhus i Otterup. Dermed er det en enig projektgruppe, der netop har indstillet idéoplægget til godkendelse kort før sommeren 2022.

Såfremt ideoplægget godkendes, tages der hul på de næste faser, som er projektering og udbud, og hvis tidsplanen følges, kan det forventes at nedrivning af det nuværende Seniorhus, kan påbegyndes allerede fra den 1. januar 2023.

7. juni 2022

Studietur til Galgebakken

Den 19. maj var tegnestuen på besøg ude på Galgebakken, hvor vi fik en rundtur af NOVA5s projektteam, som sidder ude på pladsen og af Bjarne Jensen, der er Håndværksmester på Smedeland, der er Enemærke & Petersens produktionshal placeret tæt ved Galgebakken.

Formålet med besøget var at blive klogere på, hvordan en byggeplads af et omfang som Galgebakken fungerer, og hvad et tæt og dynamisk samarbejde med entreprenører gør for udviklingen og fremdrift i vores projekter.

Byggeplads og resten af Galgebakken

Logistik er nøgleordet, når man fortæller om Galgebakken. Med et bygningsareal på 63.000 m2 er byggepladsen enormt komplekst, hvorfor logistik er afgørende for et godt projekt. Derfor har Enemærke & Petersen ligeledes ansat 15 funktionærer, der varetager og sikre logistik, fremdrift og produktion mv. gennem hele projektet. De 15 er dagligt i tæt dialog med det samlede rådgiverteam, der består af 8-10 rådgivere, der opholder sig på pladsen dagligt.

Udover dette holdes der mange møder om de nuværende udfordringer, fremtidige arbejder, grænseflader, hensyn til beboer mv. Det har fået navnet ”Tæt-på-ledelse”, som betyder, at rådgiver, byggeleder, formænd og beslutningstager fra Bygherre er tæt på pladsen, så det er nemt at mødes og træffe en beslutning, hvis der opstår udfordringer. Det er en fordel at samle alles viden på den måde, fordi vi for det meste kommer hurtigt frem til en god løsning. På denne måde har vi reduceret lange svartider og kan sikre fremdriften, hvilket er en fordel for alle involveret parter fra entreprenøren og rådgiver til bygherre og beboer.

Tegnestuen var også rundt på den resterende bebyggelse, hvor beboerne endnu ikke er fraflyttet, så vores kollegaer kunnen se udgangspunktet. Her gennemgik Christian Lang hele processen vedrørende rydning, nedrivning, sanering, sokkelarbejder, fjernvarmearbejder, facadearbejder, og vi blev inviteret ind og se stadet på en bolig, hvor der allerede nu er udlagt installationer, kantmembran og forberedt til gulvstøbning.

Det særlige ved renoveringen af Galgebakken er fiberbetonen. I samme periode som tegnestuen var på besøg, er den første gavl blevet sat op, hvilket er sket i et tæt samarbejde med projektteamet på Galgebakken, Enemærke & Petersens byggeleder, håndværkerne og producent af fiberbeton, som har tæt dialog omkring ophænget, og hvordan vi får det bedste slutresultat. Fiberbetonen er ”kronen på værket” i forhold til om alt vores forarbejde vedrørende optagelse af tolerancer fra eksisterende vægge og påbygget isolerende træelementer til slutbeklædningen med fiberbetonelementer lykkes.

Allerede nu er de første huse ved at tage form, og anden ud af fem hovedetaper tages der hul på i sommeren.

Samarbejde og lokalproduktion

Det gode og tætte samarbejde mellem NOVA5 og Enemærke & Petersen rodfæstede sig ved opstartsmøderne, hvor vi i fællesskab lavede 1:1 mock-up af alt fra et helt hus til vinduesmontage, inddækninger, tagkonstruktion, ovenlys-montering, skure mv. Det var en god øvelse og proces for alle parter, fordi vi fik mulighed for at fange alle små fejl i produktionen og fra projekteringen, så vi kunne være sikre, at alle elementer har den rette kvalitet og passer sammen, når de bliver monteret på byggepladsen.

Med Enemærke & Petersen ombord på Galgebakken har vi fået en unik mulighed for at skabe en lokalproduktion, som laver speciallavet elementer, der er tilpasset de æstetiske og kvalitetsmæssige forhold fra projekttegninger og de faktiske forhold på plads. Her har Enemærke & Petersen arbejdet med at effektivisering af produktionen ud fra design- og detaljemæssige forhold, hvilket har medført en dynamisk proces med korte kommunikationsveje og Just-in-Time leverancer på pladsen.

Snacks og beboerproces

Besøget sluttede af med sandwich og lidt at drikke i NOVA5s skurvogn, som udgøre rådgiverkontoret. Her fik vi ligeledes en snak om, hvordan det er at håndtere en sag som denne med et meget aktivt beboerdemokrati og en lang række byggetekniske udfordringer, således at det samlede arkitektoniske greb fastholdes.

Indplacering af ventilationsanlæg i de relativt små boliger har, som i mange andre lignede projekter, været en udfordring, som også har haft stor opmærksomhed fra beboerne. Da der ikke er plads andre steder i boligen, er både ventilationsanlæg og varmeveksler placeret i et skab i køkkenet, hvilket har reduceret skabskapaciteten i køkkenet. Som en løsning har vi under udførelsen sammen med Enemærke & Petersen lavet en mock-up af det pågældende skab og fået alle teknikfagene til at montere deres installationer heri, hvor vi herefter har forsøgt at komprimere og optimere det mest muligt. Det har resulteret i, at vi er endt nu med et kombi-skab, hvor kun halvdelen går til teknik, så beboerne kan får rådighed over den anden halvdel. Dette er et eksempel på, hvordan vi med god beboerproces har kunne lykke med de helt lokale udfordringer, som har været til stor glæde for beboer, da vi i produktionen har haft mulighed for at dyrke forholdet 1:1 sammen med entreprenørerne.

3. juni 2022

NOVA5 besøger Lyskilden

I slutningen af april var NOVA5 på besøg på vores boligprojekt Lyskilden placeret på Lyskær i Herlev. På vores tur i byen blev det hurtigt tydeligt, at Herlev er i gang med en rivende udvikling med bl.a. den kommende letbane, renoveringen af bycenteret og udvidelsen af hospitalet for ikke også at nævne området omkring Lyskær. Og med udviklingen følger også en stigende efterspørgsel efter nye boliger.

NOVA5 er arkitekt for AG Gruppen i forbindelse med opførelsen af Lyskilden. Nybyggeriet vedrører et nyt boligområde på Lyskær i Herlev med en flot og intim kommende gårdhave i midten med legeområder, gårdhave og et stort drivhus, der er skabt til det uformelle møde blandt beboerne. Projektet omfatter 231 boliger, der opføres efter certificeringen DGNB i Guld. På nuværende tidspunkt er de første 72 boliger færdige og gennemgår i øjeblikket en ekstra kvalitetssikring.

Byggeriet er bygget til mennesker og er skabt med omtanke for miljø, socialt samvær og med fokus på materialer. Gennem hele projektet har vi arbejdet med at skabe rum for fællesskabet blandt de kommende beboere samt have fokus på sundhed & motion. I samarbejde med AG Gruppen har vi været en del af udviklingen af Lyskilden helt idé til virkelighed.

Det er fantastisk at se, hvordan et kvarter som dette i Herlev, der er præget af at være et gammelt industrikvarter, nu kan tilført ekstra liv. Området har gennem de sidste knap 10 år gennemgået en større udvikling, hvor der er kommet flere boliger til – Hertil har NOVA5 også været totalrådgiver på boligprojektet Glødelampen fra 2015, der også ligger i dette kvarter.” fortæller Hanne Vinkel Hansen, der er Direktør i NOVA5.

DGNB og bæredygtighed

Lyskilden har netop opnået DGNB Guld-certifikat, og den holistiske tilgang til bæredygtighed i DGNB-certificeringen gør, at projekteringen og udførelsen er kommet ”hele vejen rundt” i bæredygtighedsparametre.

Det helt store fokus for dette projekt er materialevalget. Der er kun indbygget sunde materialer på Lyskilden, og der har lagt et stort stykke arbejde i at udvælge materialer med lav afgasning og uden skadelig kemi i. Hertil har der også været kontrolarbejdet, så vi er sikre på, at det er de rigtige materialer, der kommet ind i bygningen.

Et andet fokuspunkt er processen – Involvering af de rette parter og sikring af en bæredygtig byggeplads med god dokumentation af kvalitet i udførelsen. I udearealerne er der brugt meget energi på at skabe de rette rammer for de fremtidige beboere med en blanding af private og fælles opholdsarealer og -aktiviteter på grunden.

DGNB-certificeringen har dermed bidraget til, at det er et kvalitetsbyggeri, som de fremtidige beboere flytter ind i.

Om udformning af Lyskilden

På Lyskilden er materialerne været i fokus sammentid med, at vi har skabt harmoni og variation i boligområdet. Formålet med bebyggelsen er at puste liv i området og formidle skalaspringet mellem de større infrastrukturer og erhvervsbebyggelser til kolonihavebebyggelsen.

Boligbebyggelse består af altangangsbygninger og trappeadgangsbygninger, som er udført i klassiske nordiske materialer. Facaderne er udført i lyse teglsten, som udvalgte steder suppleres med let facadebeklædning i træ for at etablere en varm og human facade. Der er etableret murværk udført som grid, der giver struktur i facaden og som giver en ro og ramme for placeringer af døre og vinduer i facaden. Denne struktur er fortsat rundt om gavle og videre i altangangenes fællesarealer, hvor tegl/betonsøjler danner en lignende struktur. Mod det grønne gårdrum er teglfacaden glat, murværk uden grid og altanernes indbyrdes placering etablerer en rolig; men levende facade med plads for beboernes individuelle udfoldelser.

Fælles for alle boliger er adgang til egen altan/terrasse. Derudover er der etableret altangange med små lommer, der fungerer til uformelle møder og fællesophold. På den måde bliver altangangene til mere end adgang til boligerne, og med sin disponering med større udkragede altaner og sin materialet indbyder til ophold, både privat og fælles.

Stuelejlighedernes private haver, adskilt med lav bevoksning mod det grønne gårdrum og mod gadesiden udføres boliger i stueetagen med en kantzone med beplantning, som sikrer overgangen mellem det offentlige og boligens mere private rum.

Gårdrummet

Bebyggelsen skal lægger sig omkring et indre grønt gårdrum med mindre private opholdshaver og større altaner, der vender ud mod gårdrummet og dermed sikrer et fællesskab for beboerne, hvor alle kan følge med i det liv, der leves i bebyggelsen.

Gårdrummet bliver en dynamo for bebyggelsen og indrettes med fællesaktiviteter som væksthus, træer, beplantning, hængekøjer, legeplads, petanque og bænke m.m. En lille torvedannelse er adgangen til det grønne gårdrum. Bebyggelsens fælleshus er placeret ud til det lille torv, så der både er ophold ude pa torvet og inde i fælleslokalet. Placeringen er valgt ud fra et ønske om at skabe liv og uformelle møder over hele dagen, så det gode naboskab fremmes. Der etableres to væksthuse med mulighed for fælles aktiviteter. Et placeres i det semiprivate område på tagterrassen, og et placeres pa terræn i gårdrummet.

Der har dog været lidt udfordringer med vandafledningen på stedet, da jorden er leret, og vandet derfor ikke kan trænge nemt igennem. Derfor er der lagt et stort forsinkelsesbassin ned i jorden, som samlet vand fra overfladen og aflede det langsomt ud til kloarken.

27. maj 2022

Galgebakken - Vestegnens Christiania renoveres

En kombination af uhensigtsmæssige byggemetoder ved Galgebakkens opførelse, store driftsomkostninger til vedligeholdelse af Galgebakken, samt skimmeludfordringer har ændret på realiteterne for beboerne på Galgebakken. På baggrund af dette har mange valgt at fraflyttet, hvilket også har været tydeligt, da hver sjette bolig stod tom inden projektets start.

Der har været mange dialoger og løsningsforslag til, hvordan vi bedst muligt har kunne nedbringe områdets høje energiforbrug og mindske risikoen for skimmel, men fælles for dem alle er, at det har været omfattende og dyre forslag. Derfor var der behov for at lave en livscyklusanalyse, der kunne give svar på, om det ud fra både økonomiske og miljømæssige forhold kunne svare sig at rive ned og bygge forfra frem for at renovere Galgebakken.


Galgebakken er Danmarks hidtil største boligrenoveringsprojekt, som udføres i et tæt samarbejde med BO-VEST, Galgebakkens beboer, NOVA5 Arkitekter, WSP Danmark, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Eggersen Miljø og Sundhed, Marianne Levinsen Landskab og Enemærke & Petersen. Gennem hele projektet har bæredygtige løsninger været centralt, hvor fokus har været at mindske miljøbelastningen og sikre lang levetid for materialer, hvilket er vurderet gennem en livscyklusanalyse.

Det fysiske renoveringsarbejde er først startet i februar i 2022, men siden 2013 har NOVA5 arkitekter været aktive på Galgebakken i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen for Galgebakken.

I begyndelsen af projekter tilbage til 2013 var den anslået værdi på knap 450 millioner kr., men da det viste sig, at tiltagene i den oprindelige helhedsplan ikke var tilstrækkelige for at hindre skimmelangreb, blev projektet udvidet betydeligt. Det betød en stigning i budgettet, så den endelig anlægsværdi steg til 1,3 mia. kr. På baggrund af dette stod det samlede projektteam og beboerne nu overfor spørgsmålet om, hvorvidt det bedst kunne svare sig at rive ned og bygge nyt eller om Galgebakken skulle renoveres. Derfor blev der udført en livscyklusanalyse for at vurdere de miljømæssige belastninger i begge løsninger. Vurdering derfra viste, at en renovering af de nuværende bygninger var mest forsvarligt i forhold til miljøbelastningen, hvilket samtidig sikrede visionen om et levende, attraktivt og nyrenoveret område, hvor den oprindelige arkitektoniske grundide er bevaret, hvilket også har været meget væsentligt for beboerne.

LCA og bæredygtighed

Livscyklusvurderingen er lavet ud fra en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkeringer for hele bygningens livscyklus, hvor der både medtages påvirkninger relateret til anvendte byggematerialer samt specifik driftsenergi. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse påvirkninger mest muligt i hele levetiden.

LCA-vurdering pegede på, at miljøbelastningen i forhold til materialeforbruget ville være lille ved renovering, men at energiforbruget ville være højt, hvor nybyggede boliger typisk er mere energieffektive. Dog er det påpeget i analysen, at Galgebakken efter 42 år mødte et ”breakeven”-punkt, hvor renovering herefter er mere fordelagtigt end nybyg, da miljøbelastning for bygningernes levetid vil være væsentlig mindre. Den viden har hjulpet til at prioritere, hvordan bygningens design kunne optimeres bedst muligt i forhold til at efterlade det mindst mulige.

Bevaring af eksisterende beton

På trods af den udskiftning der har været i det engagerede beboerdemokratiet gennem årene, har det altid været et ønske fra beboerne at fastholde den karakter og det miljø, som der er på Galgebakken. Derfor er der også taget afsæt i dette i det nuværende renovering, da Galgebakken er et ikon inden for det almene boligbyggeri. Men med et ønske om at skåne miljøet mest muligt valgte BO-VEST og totalrådgiverteamet at bibeholde de eksisterende betonelementer, der stod tilbage i råhusene, efter, at de er blevet grundigt rengjort for PCB og tungmetaller.

Baggrunden for dette valg bygger blandt andet på, at cement- og betonindustrien udgør ca. 8 % af de globale CO2-udledninger. Det betyder, at der er et stort behov for bremse det stadigt stigende forbrug af ny cement og beton, samt undgå det forbrug og den økonomi, der lå i at nedrive og genanvende den eksisterende beton.

Ved at renovere Galgebakken og derigennem bevare de eksisterende betonelementer i råhusene i det nye byggeri skaber vi et cirkulært byggeri, hvor der er stort fokus på at reducere energi- og ressourceforbruget samt mindske CO2-udledningen.

Brugerinvolvering og -proces

Udover den dialog, som der har været siden 2013, med beboer og Bo-VEST, hvor ønsker og mulighederne har været op til overvejelse, så har det også været muligt for beboerne selv vælge alt fra køkkenudformning, farver og kvalitet til flisebelægninger i egne haver. Udover at det er til beboernes glæde, så kan det også ses som et tiltag til at fastholde Galgebakken som et attraktivt boligområde. BO-VEST varetager styring af beboertilvalg og den det omfattende genhusningsprojekt.

Der er i Galgebakken tradition for et omfattende og aktivt beboerdemokrati, hvilket har medført, at der fra beboerside er nedsat et byggeudvalg med en række underudvalg, der har haft forskellige ansvarsområder, f.eks. facader, baderum, haver og udearealer samt ventilations. NOVA5 har stået for beboerprocessen med både byggeudvalg samt de enkelte fokusgrupper og har løbende koordineret dette med projekter. Gennem hele udførelsen på Galgebakken har der været fokus på at undgå spild i form af materiale og CO2-udslip. Derfor har vi i samarbejde med beboerdemokrati valgt at genbruge den opførte prøvepavillon, som viser et eksempel på en tilgængelighedsbolig. Prøvepavillonen bliver derfor genbrugt i udvidelsen af fælleshuset, da det vil sparre boligforeningen for yderligere omkostninger ved at opføre på ny.

Galgebakken som boligområde

Galgebakken blev opført som alment boligbyggeri i 1973 og var dengang et ekko af byggerier som f.eks. Kartoffelrækkerne og Brumleby i København: et lavt, tæt byggeri, der skulle øge kommunikationen mellem beboere og naboer. Derfor blev der bygget gårdhuse og rækkehuse i to planer med små stræder imellem. Hele området blev opført i tidens moderne materialer og med egne børneinstitutioner, købmand og 1300 hektar Vestskov som nabo, blev Galgebakken en hel landsby for sig selv. Dette er et attraktivt trækplaster for mange beboer og er det stadig i dag. På Galgebakken er beboersammensætningen meget forskellig og der er en større social spredning end normalt for alment boligbyggeri, hvilket går området særligt attraktivt.

Bebyggelsens udformning har givet plads til udvikling af et fællesskab med mange sammenkomster og traditioner, hvilket gør bebyggelsen til en levende enhed. Det bilfrie område og de mange legepladser og beskyttede stræder giver gode muligheder for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser.
Det var de oprindelige arkitekters ide at kombinere mange fællesarealer, fleksible stisystemer og at bryde grænserne mellem offentligt og privat rum. På den måde fungerer Galgebakken som en by i en by med små boligfællesskaber i de smalle stræder med ca. 10 huse i hver.

Dermed kan man sige, at intentionen med Galgebakken er lykkes, da der er plads til fælles mødesteder og nærvær i boligrækkerne og på fællesområderne – præcis som intentionen også er på Christiania i København.

19. maj 2022

Praktikant som Bygningskonstruktør hos NOVA5

Olivia fortæller om sit praktikophold som bygningskonstruktør på Danmarks største renoveringsprojekt på Galgebakken hos NOVA5.

Som praktikant hos NOVA5 bliver du en del af et tværfagligt projektteam på renoveringsprojektet Galgebakken med tilknytning til tegnestuen og får tilkoblet en mentor, som vil følge dig gennem hele forløbet.

I NOVA5 indgår du i tegnestuens projekterings- eller udførende teams, hvor du sammen med kollegaer indgår i løsningen af opgaver.

Vores mål er, at vores praktikanter både dygtiggøre sig og bliver rustet til arbejdet i en arkitektvirksomhed. Derfor er det vigtigt for os, at de stifter bekendtskab med alle byggeriets faser og de forskellige værktøjer, vi bruger i den forbindelse - herunder bl.a. Revit.

19. april 2022

Ensomhed i almene boliger

Ensomhed er et stigende problem, og der er flere og flere, der rammes af det. Men hvad kan man gøre for at forhindre ensomhed i almene boligområder?

“Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. (...) Utilstrækkelige sociale relationer øger risikoen for tidlig død - konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet.” - Kilde: Ældre Sagen bekæmper ensomhed i befolkningen - forekomst og metodiske overvejelser. Mathias Lasgaard & Karina Friis, 2015


Ensomhed er et samfundsproblem, der rammer mennesker på tværs af aldersgrupper og koster samfundet flere milliarder om året. I den almene sektor bor flere beboere alene, og gennemsnitsalderen er højere sammenlignet med resten af befolkningen.

Der findes ikke et konkret tal for omfanget af ensomhed i den almene sektor, men det anslås, at en væsentlig del af ensomhedsproblemstillingen også gælder mennesker, der bor i almene boliger.

Gennem de seneste 25 år er husstande bestående af én person steget med 57%. Det er en udvikling som særligt ses i den almene boligsektor, hvor 56% af husstandene i dag bebos af én enkelt beboer. Dette skal sammenlignes med resterende befolkning, hvor enlige tæller ca. 38% i alt.

Ensomhed må dermed siges at være et reelt problem i denne type boliger.

Løsningsmuligheder på ensomhed

Almene boliger, der er opført før 1975, som ikke har fået en helhedsrenovering sidenhen, er kendetegnet ved at være nedslidte og utidssvarende i forhold til indretning og indeklima, og de har ofte flere byggetekniske udfordringer. Samtidig har flere af denne type almene boligområder et mere monotont udtryk, som for mange er mindre attraktivt.

Hvis man tager udgangspunkt i NOVA5s projekter på henholdsvis Tjørneparken og Galgebakken, så er det en central del af begge projekter at bygge til de mennesker, som bor i boligområderne samt at forebygge ensomhed.

Folk betragter Tjørneparken som parcelhuse. Det vil sige, at de lukker sig inde [i deres eget hjem]” fortæller formand for Tjørneparken, Jørgen Knudsen, der sammen med resten af foreningen i Tjørneparken også ønsker et mere socialt fællesskab i området. Det er den samme tendens, som NOVA5 har set på Galgebakken, hvor byggeriet ellers fordrer til, at beboerne skal få et mere nært forhold til deres naboer og have lyst til at bruge områdets faciliteter.

På baggrund af det har NOVA5 arbejdet med følgende for at skabe fornyelsen af boligområderne og formindske ensomheden:

Bolig: Det er essentielt, at beboernes livsglæde og trivsel i boligen er god, da det danner grundlag for den enkeltes deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også de fleksible indretningsmuligheder og plads, som især gør sig gældende ved tilgængelighedsboliger, som kan understøtte beboere på flere forskellige stadier i livet.
De 2-etagers rækkehuse på Tjørneparken er relativt små, derfor bliver der indarbejdet en generel udvidelse med en ny havestue, der udover at udvide opholdsarealet i stueetagen, giver mere dagslys ind i boligen og skaber direkte sammenhæng mellem ude og inde. Det er et stort ønske blandt beboerne, at der er flere mindre boliger og gerne tilgængelighedsboliger. Derfor er det valgt at dele gavlboligerne i to med et vandret lejlighedsskel, hvilket betyder nye tilgængelighedsboliger i stueplan og nye 1- til 2-rums boliger på 1. sal.

På Galgebakken var alle boligerne svært ramt af blandt andet skimmelsvamp og mange af beboerne var derfor fraflyttet området.
På baggrund af det blev det besluttet, at stort set alle boligerne blev tømt for inventar helt ind til den rå beton. Det har medført, at man endelig kan få bugt med skimmelsvampen og de andre skadelige stoffer for så at bygge op igen inden i den eksisterende skal og skabe et sundt og behageligt sted at bo. Derudover bliver de små pavillonboliger revet ned til fordel for nye og lidt større tilgængelighedsboliger.

Kantzonerne: Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man stadig kan være privat i sit eget hjem og være synlig for andre beboer. At kunne se sine naboer og mærke liv i boligområdet skaber en afslappet atmosfære og tryghed blandt beboer. Altaner og vinduer er et godt middel til at forlænge det private ud til fællesarealerne, hvilket øger trygheden, fordi man lærer hinanden bedre at kende. Gode kantzoner skaber liv i stueetagen langs bygningen. Det aktiverer udearealerne og giver muligheder for at møde naboer.

Gode kantzoner er indbegrebet af Galgebakken. Her har nogen boliger egne havner med lavt hegn og der er gode stisystemer og små stræder, hvor beboerne næsten er tvunget til at lære hinanden at kende og interagere med hinanden. Det skaber liv i øjenhøjde, hvor beboer kan relatere til hinanden.

Det er erfaringer, som vi ligeledes har gjort brug af på Tjørneparken, hvor der i høj grad også er arbejdet med gode kantzoner. Her er gode fællesområder er med til at skabe en fælles identitet, da disse skaber flere sociale netværker på kryds og tværs af beboergrupper. Der er ligeledes arbejdet på gode opholdsmuligheder langs stier og kanter, hvilket inspirerer til møde og udveksling blandt beboere. Det er afgørende for, at beboerne støder på hinanden og opleve liv i området. Det gør, at man med succes kan løfte det sociale fællesskab i afdelingen.

Fællesarealer: Med forskellige funktioner på fællesarealerne understøtter man en levende afdeling, hvor der er plads til at mødes og være aktive sammen med andre beboere. Det gør det trygt at skabe sociale relationer.

Fællesarealerne på Galgebakken er helt unikke, fordi det er et bilfrit område, hvor der er plads til udvikling af et fællesskab, hvilket skaber en levende enhed. De mange legepladser og beskyttede stræder giver nogle mulighed for børn, som ikke findes i mange andre bebyggelser, hvorfor Galgebakken tit bliver opfattet som en hel landsby i sig selv.

Fokuspunkter i NOVA5

I forbindelse med forebyggelse af ensomhed er sociale renoveringer NOVA5’s hjerte. Vi har altid fokus på Samvær, Sammenhæng, Variation og Samarbejde i det arbejde, som vi udfører.
Ligesom ved alle vores tidligere projekter tager vi vores erfaringer med videre i NOVA5s andre projekter. På Galgebakken, hvor brugerinvolveringen har været høj, har vi gjort os en masse erfaringer, hvor vi er kommet helt til tæt på beboerne og har fået en indgående forståelse af de behov, som de mennesker har. Det har blandt andet ført til en udvidelse af fælleshus og fornyelse af pavillonboligerne.

NOVA5s kernekompetence er brugerinvolvering. Vi bygger til mennesker, og vores mål er altid at skabe et sted for samværet, hvor folk har lyst til at opholde sig. Vi oplever gang på gang, at det gode liv i boligområderne er afhængigt af sociale initiativtagere, der kan involvere alle beboere i forskellige fællesskabsgrader, aktivitetstyper og tidspunkter. Derfor vil vi også være med til at gøre det nemt at være sammen.

Vi arbejder på at skabe sammenhæng mellem det fysiske, det sociale og det organisatoriske, da det skaber de bedste, langtidsholdbare løsninger. Det er afgørende i en god renoveringsproces, at de fysiske og sociale tiltag understøtter hinanden.

Med variation mener vi, at boligerne i boligområder skal variere i boligtyper, funktioner, byrumstyper og fælles faciliteter. Gennem en renovering kan man sætte startskuddet til at skabe en mangfoldig afdeling, hvor der bor flere forskellige typer af mennesker.

Hvis en renovering er gået godt, er det et resultat af et bredt samarbejde mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne og rådgiverne. En social renovering foregår i et samspil mellem de fysiske forandringer, det sociale liv i afdelingen og driften - både før og efter renoveringen. På den måde kommer man helt ind under huden på alle interessenter i området og man får en dyb forståelse for de behov, som alle parter har.

NOVA5’s mål med renovering af almene boliger er at styrke mulighederne for sociale fællesskaber og skabe bedre rammer for det gode boligliv.


* Tjørneparken er i øvrigt udvalgt til Realdanias udviklingsarbejde til kamp mod ensomhed. Den sociale renovering er støttet af Landsbyggefonden og Realdania.

Eksempler på sociale renoveringer med NOVA5:
https://socialerenoveringer.al...
https://socialerenoveringer.al...

12. april 2022

Nyt medlem i NOVA5

Den 1. april er Amalie Tilma startet i NOVA5, hvor hun er ansat som arkitekt, men ikke i den klassiske forstand. Med et stort fokus på bæredygtighed er Amalie særligt optaget af hvordan arkitektur, kultur og natur gensidigt påvirker hinanden.

Amalie blev uddannet som arkitekt fra Det Kongelige Akademi i sommeren 2021, fra programmet Architecture and Extreme Environments og har siden da arbejdet freelance på en række udviklingsprojekter af klimatisk og humanistisk karakter.

Amalies tilgang til arkitekturen er eksperimentel og holistisk forstået på den måde, at hun kigger på flere parametre end blot selve bygningen. For hende er det afgørende at forstå sammenhængen mellem arkitektur, kultur og natur i samtalen om bæredygtighed. Derfor er det også vigtigt, at det politiske aspekt som fx verdensmålene og de mål, som vi har sat for CO2-reduktionen, bliver en integreret del af arbejdet.

Amalie har det seneste år boet i et bofællesskab på Sydfyn hvor drømmen om det landlige liv fik lov til at udfolde sig, men ønsker nu at bruge hendes viden aktivt i lidt større byggeprojekter, hvor er der mulighed for at indtænke klimabevidsthed på helt nye måder.

I NOVA5 er Amalie lige nu i gang med en renoveringsopgave i Svaneke på Bornholm, hvor hun skal være med til at puste nyt liv i boliger, som tidligere har været små fiskerhuse. Dog skal hun på længere sigt være med til at fokusere og nytænke arkitektur, med fokus på klimaet og mennesker.

9. marts 2022

Nye mennesker til NOVA5

Velkommen til Mikkel

(Nederst til højre på billede)

Den 1. november 2021 startede Mikkel hos NOVA5 Arkitekter, hvor han er ansat som arkitekt. Mikkel arbejder på nuværende tidspunkt på et boligprojekt i Herlev og en renoveringsopgave på Bornholm.

Mikkel blev færdiguddannet på Det Kongelige Akademi i 2011 og har siden da været tilknyttet en række tegnestuer, herunder Gottlieb Paludan Architects, PLH Arkitekter, Årstiderne Arkitekter og har desuden været selvstændig, inden han landede hos NOVA5 arkitekter.

Mikkel har over 10 års erfaring fra det private erhvervsliv, hvor han har været projektleder, på større bolig- erhvervs- infrastruktur- og forsyningsprojekter. Han har solide kompetencer inden for projektudvikling og projektstyring, stor viden om bæredygtigt og ressourcebevidst byggeri, såvel som digital ekspertise i bl.a. BIM, Revit, Rhino og ArchiCAD. Siden 2020 har han tilegnet sig ny viden om øget bæredygtighed i byggeriet, opnået gennem teknologisk innovation, effektiviseret konstruktion og optimeret materialeforbrug.

”Jeg har fundet en ny base hos NOVA5 Arkitekter, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig i projekterne. Det inspirerer mig at kunne arbejde på kryds og tværs af projekter sammen med mine dygtige kolleger.” siger Mikkel.

Velkommen til Kawun

(Øverst til venstre på billede)

Den 8. november 2021 blevet Kawun ansat hos NOVA5 som projekterende bygningskonstruktør. Her er han allerede blevet en aktiv del af renovationsprojektet ’Munkevangen’.

Kawun er dimitteret fra KEA, men har også haft fornøjelsen af et udlandssemester i Milano på Politecnico di Milan. Kawun har derudover haft et praktikophold hos Dorte Mandrup Arkitekter.

”Jeg er utroligt beæret over at være en del af NOVA5 Arkitekter, og få muligheden for at formidle kvalitetsfyldt arkitektur i samarbejde med utrolig kompetente kollegaer. Som Bygningskonstruktør i NOVA5 har jeg allerede været med til at løfte samtlige af mine faglige kompetencer. Derfor er NOVA5 det perfekte sted for mig – Her har jeg plads til at videreudvikle mine færdigheder og blive til den bedste mulige konstruktør!” fortæller Kawun.

Til hverdag bor Kawun på Nørrebro, der er en tilstødende bydel til tegnestuen. Når Kawun ikke er på arbejde, så bruger han sin tid på musik, design og sport, men er også stor fan af at udforske byens adskillige kulturmuligheder med sine venner, og få en masse nye indtryk.

Velkommen til Caroline

(Øverst til højre på billede)

Caroline startede i NOVA5 arkitekter den 1. december 2021, hvor hun som Bygningskonstruktør projekterer både skoler, boliger og institutioner og er en del af tegnestuens projekteringsteam, som hjælper med tegnestuens mange nye projekter.

Caroline har tidligere været ansat i ak83 arkitekter, hvor hun også var en del af deres projekteringsteam, men ønskede nye udfordringer i samme stil, som de projekter NOVA5 er på og søger.

”For mig er det vigtigt, at jeg kan se mig selv i projekterne, og at der er plads til at forbyde sig og blive klogere. I NOVA5 får jeg mulighed for at være kreativ og finde løsninger, som er bygbare ude på projekterne. Det er altafgørende for mig” siger Caroline.

Til dagligt bor Caroline på Frederiksberg og nyder at cykle igennem byen til og fra arbejde. Hun interesserer sig meget for det kulturelle liv i København og bruger mange timer på at udforske byen i weekend.

Velkommen til Maria

(Nederst til venstre på billede)

Den 1. marts 2022 er Maria Chas Overgaard startet i Nova5 og skal være PQ- og kommunikationsansvarlig, hvor hun er blevet en aktiv del i akkvisitionsholdet ifm. at lave forhåndsaftaler og PQ’er. Derudover skal Maria løse tegnestuens kommunikative opgaver og projekter – helt fra hjemmeside til Sociale Medie-håndtering.

Maria er uddannet med en kandidat i Kommunikation og har erfaring fra forskellige ingeniørvirksomheder og entreprenør, hvor hun har besiddet lignende roller og har bistået ledelsen med forretningsudvikling og kunderelationer. Senest har Maria været ansat i WSP Danmark A/S, hvor hun alene var ansvarlig PQ-koordinator og deltog aktivt i tilbudskoordineringen på tværs af byggeri, forsyning & infrastruktur og miljø.

Maria fortæller: ”Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang hos Nova5 – at arbejde for en arkitekt er ikke nær så firkantet som hos fx ingeniører. Derfor håber jeg på, at jeg i Nova5 kan udfolde min kreativitet gennem kommunikation og forsøge at gøre Nova5 til en tydelig stærk arkitekt i Danmark.”

Maria bor på Østerbro et stenkast fra tegnestuen og cykler dagligt til og fra arbejde igennem fælledparken. Maria er gift med Morten, der er journalist og sammen har de Anna på 2 år. De elsker at bruge byen og dets tilbud og nyder at udforske hele København på weekend-gåture gennem byen.