Bolig

I NOVA5 udspringer arkitekturen af en social dagsorden og klare idéer parret med solidt håndværk, hvor form, funktion, værdi, teknologi og miljø går hånd i hånd. NOVA5 stræber altid efter at minimere sit miljøaftryk og skabe mest mulig oplevelse og kvalitet for de tilrådeværende midler.

At udforske, planlægge, programmere, tænke, tegne og gennemføre boliger og deres omgivelser er centrale elementer i de opgaver vores rådgiverteam løser til dagligt. Vi har særligt fokus på høj kvalitet i udførelsen, og er som projekteringstung tegnestue i stand til at skabe helstøbte byggerier i samspil med omgivelser og kontekst.

Gennem 25 år har alment boligbyggeri været en del af NOVA5s DNA.

Vi er en byggende tegnestue, og er den virksomhed i Danmark, som løser flest almenopgaver proportionalt med vores størrelse. En varieret sammensætning af vores medarbejderstab bringer friske vinkler til vores produktion, og fornyer en stolt tradition som boligarkitekter, både for samfundets mest udsatte og de mere privilegerede, kvalitetsbevidste bygherrer.

Vi brænder for at skabe sunde, velfungerende og langtidsholdbare byggerier, som respekterer miljøet og gør folks hverdag lettere og oplevelsesrige.

NOVA5 markeret sig inden for udvikling og gennemførelse af bæredygtige boliger. Når vi taler og arbejder med bæredygtighed er vi kendetegnet ved den ”grøn social profil”. Her er der fokus på bæredygtige materialer, lavt energiforbrug til udvikling af rammer, der understøtter en social bæredygtig livsstil for de kommende beboere.

NOVA5 arbejder ligeledes med etablering af nye boliger både for private developer og for boligselskaber, hvor vi har taget afsæt i mennesket og de behov, som de har for at have et sundt liv inden for bæredygtige ramme, hvad enten det angår de sociale rammer eller de fysiske.

Sociale renoveringer er NOVA5’s hjerte.

Vi har altid fokus på Samvær, Sammenhæng, Variation og Samarbejde i det arbejde, som vi udfører.

NOVA5s kernekompetence er involvering af bruger og brugerprocesser. Vi bygger til mennesker, og vores mål er altid at skabe et sted for samværet, hvor folk har lyst til at opholde sig. Vi oplever gang på gang, at det gode liv i boligområderne er afhængigt af sociale initiativtagere, der kan involvere alle beboere i forskellige fællesskabsgrader, aktivitetstyper og tidspunkter. Derfor vil vi også være med til at gøre det nemt at være sammen.

Vi arbejder på at skabe sammenhæng mellem det fysiske, det sociale og det organisatoriske, da det skaber de bedste, langtidsholdbare løsninger. Det er afgørende i en god renoveringsproces, at de fysiske og sociale tiltag understøtter hinanden.

Med variation mener vi, at boligerne i boligområder skal variere i boligtyper, funktioner, byrumstyper og fælles faciliteter. Gennem en renovering kan man sætte startskuddet til at skabe en mangfoldig afdeling, hvor der bor flere forskellige typer af mennesker.

Hvis en renovering er gået godt, er det et resultat af et bredt samarbejde mellem boligorganisationen, kommunen, beboerne og rådgiverne. En social renovering foregår i et samspil mellem de fysiske forandringer, det sociale liv i afdelingen og driften - både før og efter renoveringen. På den måde kommer man helt ind under huden på alle interessenter i området og man får en dyb forståelse for de behov, som alle parter har.

NOVA5’s mål med renovering af almene boliger er at styrke mulighederne for sociale fællesskaber og skabe bedre rammer for det gode boligliv.