Valhallen i Greve

NOVA5 vandt totalentreprisekonkurrencen om projektering og opførelse af IGLO-hallen i Hundige på baggrund af skitseprojekt fra CEBRA. Hallen er en tolvkantet 1.660 m2 stor uisoleret lethal med et kuppelformet trækonstruktion. Da hallen er uopvarmet, vil brugen variere en del fra vinter til sommer. Om vinteren vil hovedvægten ligge på fysiske, pladskrævende aktiviteter som fodbold, hockey og skating, mens der om sommeren vil være en bred vifte af idrætsaktiviteter og kulturelle events.

Type: Uisoleret lethal  / Bygherre: Greve Kommune  / Sted: Greve  / Ingeniør: Tyréns (tidl. HaCaFrø)  / Øvrige samarbejdspartnere: Cebra Arkitekter  / Størrelse: 1.660 m²  / Anlægssum: 12,6 mio. kr.  / Status: Afleveret 2010

Dojo

Inde i hallen ligger en mindre, opvarmet ”dojo” - et traditionelt træningsrum til kampsport med måtter på gulvet - hvor aktiviteter som kickboksning, yoga og babygymnastik kan foregå året rundt.
Hallen opføres i sammenhæng med Hundigehuset og fungerer i symbiose med dette. Det betyder, at hallens brugere har adgang til café, toiletter, omklædningsrum med mere.